5 trin der får din BH til at sidde rigtigt

Vælg den rette størrelse bh

Når du skal vælge bh, er det først og fremmest vigtigt, at du kender din bh størrelse. Vælger du en bh, som er for stor i skålene eller for vid i omkredsen, vil den ikke holde eller forme noget som helst. En bh, som der imod er for lille, vil stramme de forkerte steder og lave buler hvor der ikke skal være buler. I grelle tilfælde kan det komme til at gøre ondt og give mærker på huden!

Når du skal vælge bh, skal du således kende dit omkreds mål og din skålstørrelse. Skålstørrelsen er betegnet med bogstaver, fra A og opefter i alfabetisk orden, omkredsen med et tal, som angiver centimetermålet omkring under barmen. En bh i størrelse 80B vil således have skålstørrelse B og passe til en kvinde med en omkreds under brystet på 80 centimeter. Du kan få taget mål i en lingeri butik eller i undertøjsafdelingen i et stormagasin, og her kan du også prøve de forskellige bh typer, så du ved hvilken der passer bedst til dig.

Vælg den rette type bh

Det er nemlig ikke altid nok at kende sin bh størrelse. Typen på bh'en spiller også ind for pasformen. Der er stor forskel på krops typer et eksempel kunne være, en høj pige, der bruger en størrelse 80C, skal nødvendigvis ikke have den samme bh type som en lavere og rundere pige med samme mål.

Hører du til de kvinder, som er forsynet med  større kvindelige kurver og en fyldigere barm, er der således ingen grund til at vælge en push up bh du har, så at sige, masser at give af. Du vil kunne få glæde af en såkaldt full cup bh, som er særligt designet til større kvinder. En full cup bh udmærker sig derved, at den former og støtter barmen, så den barmfagre kvinde får den helt rigtige timeglas figur.

Har du en mindre barm, vil en vatteret bh eller en push up bh være ideel til dig. Med en vatteret bh eller bralette kan du skabe fylde, og dermed et mere harmonisk udtryk, fortil. En push up bh vil kunne give dig den flotteste kavalergang, idet puder af skum eller gele i skålens bund vil skubbe brystet op og ind.

Brug tid på at udvælge din bh

Når du har fundet ud af hvilken model og størrelse, du skal bruge, bør du sætte tid af til at finde den rette bh. Prøv modellen fra forskellige mærker og i forskellige designs. Et tip til når du prøver bh: Bh'en skal altid sidde stramt i den yderste hægte, den vil nemlig udvide sig med tiden!

Vask din bh efter anvisningerne

De færreste bh'er har godt af en tur i vaskemaskinen og da slet ikke hvis der er tale om en bøjle bh. Den stive metal eller plastik bøjle kan nemlig kravle ud gennem stoffet, hvilket ødelægger både bh og vaskemaskine. En vatteret bh eller bralette kan blive trykket ud af facon ved den hårde centrifugering.

Du bør faktisk udelukkende vaske din bh i hånden, hvis du vil være sikker på, at den bevarer sin flotte facon så længe som muligt. Hæng ikke bh'en op i skulderstropperne, når den skal tørre bred den i stedet ud over et tørrestativ, ellers risikerer du, at elastikken i stropperne bliver slap.

Opbevar din bh skånsomt

Bh'en har bedst af at ligge beskyttet i en undertøjsskuffe, så den ikke bliver unødigt slidt i sit delikate materiale. Tag eventuelle puder ud af din push up bh's skåle og opbevar dem separat, lige som disse også helst skal vaskes og tørres for sig. På den måde er du sikker på at din bh holder faconen og dermed kommer til at sidde helt perfekt!

5 trin der får din BH til at sidde rigtigt

SENEST VISTE VARER

Tilbage til blog

Indsend en kommentar

Bemærk, at kommentarer skal godkendes, før de bliver offentliggjort.