Guide: BH til kvinder med en lille barm

De fleste kvinder bruger en eller anden form for BH. BH'en er et uundværligt stykke beklædning, som kan give kvinder forskellige niveauer af støtte og komfort, afhængigt af deres behov. Selv om man måske ikke har den største barm, er det stadig rart at være iført en BH, som kan holde tingene lidt på plads.

Uanset om man er velsignet med en stor flot barm, eller om man har en mindre, en af slagsen, kan man få brug for en god BH, der kan støtte, løfte, forme eller måske give ekstra fylde. For kvinden med den lille barm kan det dog være svært at finde en BH, der passer perfekt og giver det ønskede udseende. Enten kan man have det vanskeligt ved at fylde de vanlige BH skåle ud, eller også er man proportioneret på en måde, som gør det tæt på umuligt at finde den helt rigtige BH model.

Heldigvis er der forskellige typer BH'er, der er særligt velegnede til kvinder med en mindre barm. Længere nede kan du læse om tre forskellige typer BH'er og hvorfor det er gode valg for kvinder, som ikke har den største barm.

Push-up BH'er giver et tiltrængt løft

Selvom push-up BH'en som hovedregel er kendt for sin evne til at give et større og mere fyldigt udseende, kan denne type BH også være det perfekte valg for kvinden med den lille barm.

En push-up BH er designet til at løfte og samle, hvilket giver en mere attraktiv barm med fyldige, runde former samt en flot kavalergang. Faktisk kan en push-up BH give det ekstra løft, der er nødvendigt for at få tøjet til at sidde helt perfekt, og skabe et mere harmonisk udtryk. Selv om din barm med årene har mistet volumen eller hænger lidt.

BH'er med fyld eller polstring – skaber ekstra volumen

BH'er med fyld eller polstring er også gode valg for kvinder, som er lidt sparsomt indrettet foroven. Denne type BH har typisk en formstøbt eller let polstret skål, der giver ekstra fylde og form til brystet. Dette kan være en stor fordel for kvinder med en barm der ikke er til den voluminøse side. Da polstringen, som enten er placeret i bunden af skålen, i siderne eller jævn fordelt over hele skålen, kan hjælpe med at skabe en mere rund og fyldig form. Desuden kan BH'er med fyld eller polstring give en mere behagelig pasform.

En variation over dette tema er den såkaldte bralette, en BH, som ikke er udstyret med den kendte bøjle i bunden af skålen. Hvis du er udstyret med en lille barm, vil du med stor fordel kunne bruge en polstret, også kaldet padded – bralette. Denne model er meget behagelig, og giver stadig en god volumen.

Balconette BH – en spændende og forførende model

En balconette BH er en type BH, der er kendt for sit design, hvor skålene er skåret lavere end de traditionelle BH’er og har bredere stropper og et bredere bånd. Denne type BH er designet til at give en åben og fyldig kavalergang ved at løfte brysterne op og samle dem tættere sammen.

Balconette BH’en er også kendt for at have en horisontal skæring på skålene, som typisk er lige over brystvorten. Dette design kan give et mere naturligt look og kan være mere behageligt for kvinder med mindre bryster, da det kan undgå en for høj, uønsket dækning. Balconette BH’en er også et populært valg til tøj, der har en dyb udskæring, da de kan give en åben og fyldig kavalergang uden at vise BH’en.

Vælg smukke BH'er med fine detaljer

Samtlige BH modeller fås i forskellige stilarter og materialer, herunder blonder, satin og silke. De kan også have forskellige typer stropper, herunder almindelige stropper, halterneck stropper og stropper med kryds over ryggen.

Ved at vælge en lækker model med flotte detaljer så som bånd, blonder eller lacings, kan du tilføje ekstra tekstur og dimension til en mindre barm. Derudover kan BH'er med disse fine detaljer også hjælpe med at skabe et mere feminint og stilfuldt look.

Uanset hvilken model, du vælger, er det vigtigt at finde den rigtige størrelse og pasform, da disse kan variere afhængigt af mærke og stil. Det er altid en god idé at kende sit bustemål og skålstørrelse inden man går på BH jagt. På den måde har du de bedste forudsætninger for at finde den mest behagelige og flatterende BH, som matcher din krop og dine æstetiske præferencer.


 

Guide: BH til kvinder med en lille barm

SENEST VISTE VARER

Tilbage til blog